Priser & vilkår

Læs her hvad der gælder af betalingsvilkår og priser for dig som søger vores 4-årige uddannelse med relationsfokus.

Hvad koster uddannelsen?

Basispris pr. år er 60.000 kr.
Der skal påregnes en årlig pristalsreguleret stigning på ca. 3%.

Betalingsvilkår
Du betaler for ét år ad gangen i henhold til den ratebetalingsmodel du har valgt.

Tilmeldingsgebyr
Ved optagelse på uddannelsen betaler du et tilmeldingsgebyr på 5000 kr. som sikrer dig din plads. Beløbet modregnes din årlige uddannelsesudgift.

Ratebetaling
Du behøver ikke betale for uddannelsen på én gang.

Se betalingsmuligheder:
1) Betal hele uddannelsen pr. år, 60.000kr., på én gang ved tilmelding
2) Betal i 2 rater. Her tilkommer et betalingsgebyr på 400 kr. pr. gang, dvs. 800 kr. samlet pr. år
3) Betal i 10 rater. Her tilkommer et betalingsgebyr på 185 kr. pr. gang, dvs. 1850 kr samlet pr år

Uanset hvilken betalingsløsning du benytter dig af, skal du senest 3 uger før uddannelsens opstart indbetale 1. rate, og binder dig derved til hele det pågældende studieår.

Hvis du ønsker at ændre betalingsaftale i løbet af et studieår tilkommer også et gebyr.

Eksamensgebyr

For at opnå den afsluttende certificering som psykoterapeut skal der i det 4. år betales et eksamensgebyr på 6.500 kr. (+ pristalsregulering på 3% årligt) I dette gebyr er inkluderet eksamensvejledning, der ligger på modul 6 på 4. år. Hvis en studerende har brug for specifik vejledning til den afsluttende opgaves forskningskrav, må de tilkøbe det hos en vejleder på ph.d. niveau. 

Hvis en studerende ikke består en eksamen vil der være et gebyr på reeksamen på 5500 kr. for 1.-3. år og 6500 kr. for 4. år. Dette gebyr inkluderer ikke eksamensvejledning.

Dette indgår i prisen:
— to 3-dages retræter på Kirsebærgården i Odsherred på henholdsvis 1. og 3. år
— tilgang til studievejleder
— forplejning i form af kaffe, te, frugt og snacks på hvert undervisningsmodul

Dette indgår ikke i prisen:
— udgifter til egenterapi, mindst 40 timer fordelt på de 4 år
— evt reeksamen
— udgifter til supervision i forbindelse med klientarbejde, mindst 50 timer fordelt på de 4 år
— studiebøger (pensum)
— forskningsmoduler, læs mere
her

Mulighed for tilskud

Der er forskellige muligheder for at få tilskud til uddannelsen. Det kan være via bruttolønsordningen, Tryghedspuljen eller gennem de statslige, kommunale eller regionale kompetencefonde. Læs mere herunder.

Bruttolønsordningen - Hvis din arbejdsplads accepterer det, kan du betale uddannelsen igennem bruttolønsordningen. Det kan du læse mere om på SKAT's hjemmeside her

Tryghedspuljen - Hvis du er kommunalt ansat og blevet opsagt, men endnu ikke er fratrådt, kan du søge støtte igennem Tryghedspuljen. Læs mere om denne mulighed hos VPT, Viden på Tværs her

Statens Kompetencefond - Du kan også søge tilskud til uddannelsen igennem Statens Kompetencefond. Det står der mere om på Kompetencesekretariatets hjemmeside her

Den Kommunale Kompetencefond - Kommunerne har ligeledes en kompetencefond, hvor du kan søge tilskud. Det står der også mere om på VPT's hjemmeside her

Den Regionale Kompetencefond - Endelig er der Den Regionale Kompetencefond, som du kan læse mere om her

Øvrigt


  • For at sikre det nødvendige niveau af uddannelsen følger akademiet de tværministerielle kvalitetskrav.

    Hvis en ansøger ikke opfylder de formelle krav, vil vi foretage en kompetencevurdering på baggrund af ansøgerens relevante uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring.

    Du kan som udgangspunkt ansøge under følgende kvoter:

    Kvote 1
    Kvote 1 ansøgere har en relevant lang (5 år) eller mellemlang (3 år) videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter.

    Det kan fx være en af følgende uddannelser: Lærer, pædagog, psykolog, sygeplejerske, læge, jordemoder, teolog, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut.

    Kvote 2
    Ansøgere til kvote 2 kan søge ind på dispensation og bliver optaget efter en helhedsvurdering, men skal kunne dokumentere uddannelse på minimum professionsbachelorniveau (3 år) som ikke er af pædagogisk, psykologisk eller sundhedsfaglig karakter.

    Kvote 3
    Man kan optages på kvote 3 via en helhedsvurdering. Der vil være krav til en mellemlang fag- eller erhvervsuddannelse, dokumentation for erhvervsmæssig erfaring med relationelt arbejde og/eller omsorgsarbejde, der skal også være dokumentation for kurser fra højere læreanstalter og evt. uddannelser inden for det psykologiske, sundhedsfaglige eller pædagogiske felt. Kvote 3 ansøgere har typisk været: Sosu-assistent, billedkunstner, skuespiller, musiker, forfatter, politibetjent, kropsterapeut, misbrugsbehandler, medarbejder på et krisecenter eller fagunderviser.

  • Når du har afsendt din ansøgning om optagelse, vil du hurtigst muligt modtage en mail, som sikrer dig, at vi har modtaget din ansøgning.

    To af akademiets undervisere vil læse din ansøgning, og indkalde dig til en 30 min. personlig onlinesamtale.

    Hvis du bliver optaget på akademiet, modtager du herefter en bekræftelse på e-mail med oplysninger om opstart og en anmodning om at indbetale et tilmeldingsgebyr på 5.000 kr, som sikrer dig din plads. Beløbet modregnes din årlige uddannelsesudgift.

    Hvis holdet ikke oprettes, refunderer vi det fulde beløb.

  • Hvad får din arbejdsplads ud af at du tager en uddannelse på Akademiet Indre By?

    Flere psykoterapeutstuderende får helt eller delvist deres arbejdsgiver til at finansiere uddannelsen. Det kan være godt at have gjort dig tanker om, hvad din arbejdsplads kan bruge din uddannelse til inden I snakker om de finansielle muligheder. Du kan evt. præsentere, hvordan du planlægger at implementere din psykoterapeutuddannelse på jeres arbejdsplads efter 1 år, 2 år, efter 3. år og efter alle 4 år.

    Her er en række fordele listet op, som evt kan bruges i din samtale med din arbejdsplads:

    Bedre kommunikationsevne
    En psykoterapeutuddannelse fra Akademiet Indre By, giver dig dybdegående træning i kommunikation, lytning og forståelse af andre mennesker. Dette kan forbedre dine kommunikationsevner på din arbejdsplads og være en støtte, hvis der skal løses konflikter, have svære samtaler, lede teams og forbedre jeres interne samarbejde. Især uddannelsens fokus på det relationelle, giver muligheder for et bredt og åbent

    Mental sundhed på arbejdspladsen
    Med en uddannelse fra os, kan du være bedre rustet til at identificere og håndtere udfordringer blandt kolleger. Dette kan øge trivslen mellem kolleger og føre til et mere produktivt og positivt arbejdsmiljø.

    Stresshåndtering
    Med din uddannelse får du teknikker til emotionel regulering og stresshåndtering, som kan være til gavn for både din egen trivsel, men også til at kunne hjælpe kolleger med at håndtere stress og pres.

    Konfliktløsning
    En uddannelse udstyrer dig med værktøjer til at forstå, analysere og løse konflikter på en konstruktiv måde. Dette kan være uvurderligt i situationer, hvor der opstår konflikter i personalegruppen eller i teams.

    Forbedrede ledelsesevner
    Hvis du har ledelsesansvar eller ambitioner om at avancere i din karriere, kan Akademiet Indre By's psykoterapeutuddannelse gøre dig til en mere effektiv leder, fordi du vil være langt bedre rustet til at kunne forstå og støtte dine medarbejderes behov, samtidig med at du kan kommunikere med blik for gruppen og dens behov.

    Øget medarbejdertrivsel
    Ved at anvende de terapeutiske færdigheder, du får under din uddannelse, kan du medvirke til at udvikle dine kollegers trivsel, hvilket kan have en betydning i forhold til fastholdelsen af kolleger.

    Gruppeledelse
    På Akademiet Indre By får du nogle ret unikke gruppelederkompetencer, som du kan bruge i mange sammenhænge; personaleteams, gruppeledelse fx i skoleregi, mødeledelse og supervisionsgrupper.

  • Der er forskellige muligheder for at få tilskud til uddannelsen.

    Det kan være via bruttolønsordningen, Tryghedspuljen eller gennem de statslige, kommunale og regionale kompetencefonde.

    Bruttolønsordningen - Hvis din arbejdsplads accepterer det, kan du betale uddannelsen igennem bruttolønsordningen. Det kan du læse mere om på SKAT's hjemmeside her

    Tryghedspuljen - Hvis du er kommunalt ansat og blevet opsagt, men endnu ikke er fratrådt, kan du søge støtte igennem Tryghedspuljen. Læs mere om denne mulighed hos VPT, Viden på Tværs her

    Statens Kompetencefond - Du kan også søge tilskud til uddannelsen igennem Statens Kompetencefond. Det står der mere om på Kompetencesekretariatets hjemmeside her

    Den Kommunale Kompetencefond - Kommunerne har ligeledes en kompetencefond, hvor du kan søge tilskud. Det står der også mere om på VPT's hjemmeside her

    Den Regionale Kompetencefond - Endelig er der Den Regionale Kompetencefond, som du kan læse mere om her

Informationsaften

“Kom og mød os, stil spørgsmål og mærk om det er rigtigt for dig”