Metodisk grundlag
Relationer i fokus
Vores metodemæssige fundament er bygget af teori og forskning som medtænker relationers betydning for menneskers udvikling. At vores tilknytningserfaringer har betydning for vores trivsel og og reaktioner i nutiden, og at vi mennesker helt basalt er sociale væsner som er afhængige og drevne af den medmenneskelige kontakt. De konkrete metoder vi arbejder ud fra, har forskellige måder at arbejde med den relationelle forståelse på, men de er alle træer i den samme skov.
Emotioner og psykens mange lag
I vores grundtænkning ligger en stor ydmyghed overfor psykens kompleksitet. Vi trækker på metoder, som hver især beskriver det indre landskab med en stor respekt, og vi sætter en ære i at lade denne nuancerede viden blive en del af de studerendes forståelsesramme. Vores metoder har et non-patologisk menneskesyn, hvilket betyder at mennesket ses som selvhelende og ressourcefuldt.
Vores metodiske hjørnesten
Fra 1. til 4. år vil de studerende på Akademiet Indre By stifte bekendtskab med 4 metodiske hjørnesten, som også omtales terapimetoder, da det er fra disse tilgange at de studerende lærer konkrete greb i det terapeutiske arbejde.
Emotionsfokuseret terapi
Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en metode, der står på et solidt forskningsmæssigt fundament, og som har vist sig at være særdeles effektiv i arbejdet med par og relationer. Idet metoden trækker på tilknytningsteorien, medtænkes vores tidligere erfaringer med relationer som vigtig viden. Derudover er tilgangen også tæt beslægtet med systemiske og oplevelsesorienterede metoder, hvilket i praksis betyder, at der er et her og nu fokus, hvor man undersøger både sunde og destruktive mønstre i relationer. Metoden er grundlagt af dr. Les Greenberg og Dr. Sue Johnson.
Et virksomt fokus på følelser
Konflikter og svære oplevelser i relationer styres ofte af dybere følelser, som vi ikke altid er bevidste om. Følelser kan drive os ind i mønstre, som vi kommer til at sidde fast i. Derfor giver det mening og stor effekt at arbejde emotionsfokuseret, da det er at gå til roden af problemet, fremfor at plukke toppen. EFT terapi hjælper klienter med at få bedre klarhed over sig selv, og opbygger et større mod til at træde frem i relationer.
Mentaliseringsbaseret terapi
Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en dynamisk og procesorienteret form for psykoterapi. Metoden er grundlagt på et fundament af mange store navne, og vi er særligt inspireret af Peter Fonagy og Eia Asens tilgang.
Mentalisering som nøglen til selvbevidsthed og følelsesregulering
Mentalisering henviser til det vi gør, når vi forsøger at forestille os hvad der ligger bag adfærden for både os selv og andre. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Ved at mentalisere, ser man den andens perspektiv, samtidig med at man holder fast i sig selv. Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse, og udvikles allerede i det helt tidlige samspil mellem forældre og barn. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser, og fokus i MBT er derfor at øge mentaliseringsevnen og forbedre den følelsesmæssige regulering, så der opnås større fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed hos klienten.
Tilgangen indebærer også en mere legende tilgang til det svære, og rummer greb som gør det muligt at arbejde med det svære på tilpas distance.
Psykodynamisk tilgang
Metoden er en af de mest klassiske tilgange til psykoterapi og trækker tråde langt tilbage i tiden. Vi tager særligt afsæt i én af de nyeste udviklingsgrene - Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP), og ud fra særligt Jon Fredericksons model. Med denne terapiform er der fokus på, hvordan vi her og nu kan forstå det dynamiske samspil mellem følelser, angst og forsvarsreaktioner hos en person. Det er ud set ud fra en forståelse om, at indre konflikt mellem følelser, angst og forsvarsreaktioner forhindrer en person i at leve det liv, som personen ønsker.
Samspilserfaringer påvirker vores følelseshåndtering
De måder vi lærer at håndterer vores følelser på i dag afspejler de erfaringer, som vi har fået sammen med de relationer, der var vigtige for os tidligt i livet. Hvis vores følelser eksempelvis har stået i vejen for at have en tæt relation til et andet menneske, har vi måske ubevidst lært at undertrykke vores følelser for i stedet at kunne bevare relationen.
Når man arbejder udefra denne terapiform er der en høj grad af fokus på samarbejdsrelationer mellem terapeut og klient ud fra begreberne overføring og modoverføring. Der arbejdes systematisk med en bevidsthed om at bruge relationens potentiale konstruktivt og undgå faldgruber og fastlåsthed.
Internal Family Systems
IFS (Internal Family Systems) er er en kraftfuld, transformativ og evidensbaseret psykoterapeutisk metode, som har sine rødder i mange forskellige terapeutiske traditioner (bl. a. systemisk familieterapi, gestalt, mm.), traumeteori og metoder, samt meditative og spirituelle retninger (shamanisme, TM, mm.). Det er en non-patologiserende tilgang til udvikling af psykisk fleksibilitet og heling, som har vist sig at være særlig effektfuld ift. bearbejdning af udviklingstraumer og andre svære oplevelser fra barndomen og voksenlivet. IFS er også en udviklingsvej og livspraksis. IFS er skabt af den amerikanske psykolog og familieterapeut Dr. Richard Schwartz.
Psyken består af forskellige dele
IFS bygger på Dr. Schwartz’s (og mange andres før ham) observationer om, at psyken består af et utal af dele, som anses at være selvstændige underpersonligheder, og som besidder værdifulde kvaliteter. Derudover bygger IFS modellen på ideen om, at vi alle har et SELV, som besidder en visdom, der leder os mod heling.
Det er ikke metoden, men mennesket med metoden, der skaber forandring
Vi har en metodemæssig tilgang som anerkender den forskningen om, at det er de non-specifikke faktorer ved terapeutiske forløb, der har størst betydning for klientens oplevelse af effekt. De nok-specifikke faktorer indebærer i høj grad samarbejdsalliancen mellem terapeut og klient.
Dette betyder at vi må have en ydmyghed med os som fagpersoner, når vi benytter metoder, og vi må være villige til at søge feedback og justere vores praksis, så den passer til klienten. Disse teoretiske perspektiver udfoldes og vi træner feedback og alliance løbende.