Læringsmål & uddannelsesoversigt

At uddanne sig til psykoterapeut med relationsfokus giver de studerende mulighed for at træde ind i mange spændende sammenhænge professionelt. Klientarbejde, ledelse, undervisning, konfliktløsning, konsulentarbejde og meget mere. Hos Akademiet Indre By uddanner vi psykoterapeuter med relationsfokus fordi vi ser, at netop denne vinkel er der brug for i det terapeutiske landskab.

Overblik over uddannelsen:

  • På første år er der fokus på, at de studerende kommer godt i gang med at forstå menneskers indre landskab og relationers afgørende betydning for trivsel og udvikling. De studerende skærper evnen til at stå trygt i sig selv, og mærke hvad der er på spil i samtaler. Centrale kompetencer: Selvrefleksion, empatisk lytning, selvafgrænsning, mod til at træde frem.inden for psykoterapi

  • På andet år videreudvikles de studerendes færdigheder, så de klædes på til at tage ansvaret i en professionel samtale. Derudover er der fokus på gruppeledelse og facilitering af samlinger/møder. Centrale kompetencer: Kommunikation, samtaleteknik, lederskab, professionelt ansvar.

  • På 3. + 4. år introduceres de studerende for vores model for den terapeutiske samtale, og der er færdighedstræning og live-demonstrationer på de fleste moduler. Der tilegnes metodiske greb indenfor de terapeutiske hovedretninger EFT, IFS, psykodynamisk og mentaliseringsbaseret tilgang. Centrale kompetencer: Terapeutens rolle, ansvar og etik. Psykoterapi i praksis

4-årig uddannelse til psykoterapeut med relationsfokus

I det følgende afsnit er indsat nyeste versioner (2025) af årsplaner for alle semestre på uddannelsen - med læringsmål, viden, færdigheder og kompetencer.


  • Formål
    De studerende vil efter 1. år være dygtige praktikere af relationskompetent dialog og selvrefleksion.

    De studerende vil have et godt overblik over det faglige landskab på det relationelle felt, såvel som deres eget indre landskab af mønstre, reaktioner og udviklingspunkter.

    De studerende vil have tilegnet sig konkrete færdigheder i relationskompetence, såsom personlig spHvis en ansøger ikke opfylder de formelle krav, vil vi foretage en kompetencevurdering på baggrund af ansøgerens relevante uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil tilegne sig en grundig forståelse af de vigtigste begreber på det relationelle felt:

    • Tilknytningsteori

    • Emotionsteori

    • Empati og kontakt Udviklingspsykologi, integritet og samarbejde

    • Typiske forsvarsstrategier

    • Feedback

    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil lære de grundlæggende færdigheder i en relationskompetent samtale. Færdighederne er tilegnet med afsæt i akademiets træningsmodel som indebærer de tre søjler: Selvstøtte, mental position og samtale.

    Selvstøtte
    Øget bevidsthed ift. selvomsorg. Handlinger som understøtter den enkelte i at være til stede indenfor tolerancevinduet. Beslutningsevne til at tage vare på sig selv og prioritere; Pauser, gåtur, hvile, tale og undlade at tale efter behov.

    Mental position
    Evne til mentalisering. Færdigheder i at opstille relevante hypoteser, om hvad der rører sig hos den anden part i dialogen. Bevidsthed om hvad der skaber ligeværdighed i dialogen, og hvordan man gør sig enten ”lille” eller ”stor”, fremfor at være i øjenhøjde.

    Relationskompetent samtale
    Evne til empati og kontakt. De studerende lærer at forholde sig emaptisk fremfor sympatisk og løsningsorienteret. De tilegner sig færdigheder i empatisk spejling og tjek, samt at komme med hypoteser og opsummeringer. De lærer at sænke tempoet og have blik for det non-verbale sprog.

    KOMPETENCER
    De studerende vil efter dette semester have tilegnet sig basale kompetencer i relationskompetence, og særligt den empatiske, ligeværdige og kontaktfulde position som er fundamentet for at kunne skabe alliance og på sigt tilbyde samtaler, som skaber forandring.

    De studerende vil have kompetencer i at kende og opdage egne mønstre, og derved også begynde at bremse sig selv i den adfærd som blokerer for det relationskompetente samspil, fx kritik, fiksertrang, pleasertendens, tilbagetrækning.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil tilegne sig grundlæggende viden om følgende emner:

    • Nervesystemet og polyvagal teori

    • Self-compassion og styrken ved sårbarhed

    • Uregulerede tilstande, kritik og hårdhed

    • Konflikter og hvad der opløser dem

    • Skam og gruppens betydning

    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil have arbejdet praksisnært og lært egne mønstre, impulser og reguleringsstrategier at kende. De vil have tilegnet sig næste niveau af færdigheder ud fra modellen for relationskompetent samtale:

    Selvstøtte
    Kendskab til eget nervesystem og færdigheder i selvregulering. Evne til at identificere og håndtere egne følelsesmæssige tilstande i grupper og under træning. Øgede færdigheder i at bryde egne forsvarsmønstre, som kommer i vejen for selvomsorg og selvstøtte, fx hårdhed, selvkritik, rationalisering og nedlukning.

    Mental position
    Færdigheder i at stille sig mentalt åben overfor svære følelser eller konflikter. Bevidsthed om negative billeder og dæmonisering, og færdigheder i at se bagom destruktiv adfærd og fange den andens gode intentioner.

    Relationskompetent samtale
    Færdigheder i at turde træde mere tydeligt og autentisk frem i samtaler med andre. Mod til at bringe sårbarhed i front, og tale om det som har mest betydning. Øget evne til selvafgrænsning og differentiering, at kunne stille sig uenig og holde fast i eget perspektiv trods udfordring.


    KOMPETENCER
    De studerende vil efter dette semester have tilegnet sig næste niveau af relationskompetencer, og særligt selvafgrænsning, selvregulering, tydelighed og mod til at træde frem, som er afgørende for at kunne tage et lederskab i den professionelle samtale på sigt.

    De studerende vil få en øget bevidsthed om sig selv i en gruppesammenhæng og have udviklet kompetencer i at træde sårbart frem foran andre, og indgå i co-regulerende samtaler og samspil med de andre studerende.


  • Formål
    De studerende vil efter 2. år have tilegnet sig en grundig forståelse af relevant faglig viden og praksiserfaring ift. kompetencerne: professionel samtale og gruppeledelse.

    De studerende vil være klædt på til rollen som gruppeledere, og være i stand til at facilitere støttende grupper med relevante faglige greb og opmærksomheder. • De studerende vil have etableret en samtalepraksis på et basalt niveau, og have kompetencer i rammesætning, empatisk lytning, anerkendelse og feedback

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil tilegne sig viden indenfor følgende relevante temaer:

    • Gruppedynamikker, samspilsmønstre og hvordan individet psykologisk kan reagere positivt/negativt på hinanden. Herunder særlig viden om parforholdsdynamikker.

    • Socialpsykologisk viden og forskning, som hjælper til forståelse af hvordan kontekster, rammer og kulturer indvirker på gruppedannelse og individets reaktioner.

    • Den asymmetriske samtaler og hvilke basale etiske overvejelser, som hører til at facilitere professionelle samtaler og grupper. Empati, rammesætning, feedback

    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil få færdigheder i at aflæse samspilsmønstre hos andre og genkende egne mønstre i relationer.

    De studerende vil kunne benytte konkrete greb til at facilitere grupper, med blik for at skabe et normaliserende og udviklende rum med stor sammenhængskraft og plads til den enkelte.


    De studerende vil have tilegnet sig basale færdigheder i at facilitere en samtale med blik for det professionelle ansvar, og med greb som understøtter udvikling. Herunder: Rammesætning, empatisk lytning, hypotesedannelse, feedback og anerkendelse.


    KOMPETENCER
    De studerende vil efter 3. semester være kompetente i at skabe en tryg ramme om ”et udviklende rum” for i henholdsvis samtaleformatet 1:1 og gruppesessioner med flere end 3 deltagere.

    De kompetencer som er opøvet ift. den professionelle rolle er følgende: Høj etisk ansvarlighed, ydmyghed og selvafgrænsning, empatisk og kontaktfuld tilstedeværelse.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN

    • Faglig fordybelse af viden om nervesystemet og den Polyvagale teori. De vil lære at kortlægge egne og andres kropslige reaktionsformer.

    • Konflikter og fastlåsthed i relationer. Herunder viden om konflikttrappen, dæmonisering, kritik, afvisning og de psykologiske dynamikker og konsekvenser der ligger i konflikter.

    • Viden om hvad der opløser konflikter og hvad der kræves i den professionelle rolle i håndtering af konflikter, herunder personligt lederskab, evne til at bevare kontakt og typiske personlige faldgruber i arbejdet.

    • Viden om børn og unge og hvordan deres reaktionsformer særligt kan fremtræde og mødes af voksne og professionelle. Herunder fx vrede og udadreagerende adfærd eller angst og internaliserende adfærd og skolefravær.

    • Viden om hvad der særligt er vigtigt at være opmærksom på i inddragelse af børn og unge i grupper eller samtaler. Fx brug af metaforer, magtforhold, leg eller alvor.


    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil have færdigheder i kropslige reguleringsteknikker, og i at stå mere roligt og selvafgrænset i sværere følelser og konfliktfulde tilstande.

    De studerende vil have nået til et højere niveau af færdigheder når det kommer til at afkode og være selvrefleksiv omkring egne mønstre og prægninger fra opvæksten.

    De vil have trænet færdigheder i at stoppe op og mentalisere sig selv og den anden, og træffe faglige valg ift. interventioner, fremfor at reagere spontant eller blive fanget ind i modoverføringsresponser.


    KOMPETENCER
    De studerende vil efter 4. semester være kompetente i at facilitere og holde ”et udviklende rum” for i henholdsvis samtaleformatet 1:1 og gruppesessioner med flere end 3 deltagere.

    De kompetencer som er opøvet ift. den professionelle rolle er følgende: Personligt lederskab og tydelighed, et nuanceret blik på det fastlåste/komplekse, ro og selvafgrænsning i mødet med det svære.


  • Formål
    De studerende vil efter 3. år have et godt overblik over det terapeutiske arbejde i praksis, og kunne navigere sikkert i terapeutiske samtaler ud fra Akademiet Indre Bys terapeutiske model.

    De studerende vil have tilegnet sig konkrete færdigheder i det terapeutiske arbejde, være bevidste om ene reaktioner, og hvordan de håndteres, samt forvalte etik og ansvar på gode måder.

    De studerende vil have tilegnet sig viden om menneskets reaktioner på overbelastning, herunder stress, traume, krise, angst og depression. De vil have viden om hvordan man aflæser og intervenerer ift. klienters angstsymptomer, traumeresponser, forsvarsstrategier og hvordan følelser processeres på hjælpsomme måder.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil på 5. semester tilegne sig viden om det terapeutiske arbejde via fire faser, der indfanger de centrale elementer i klientarbejdet. Alliance og fælles fokus undersøgelse, fordybelse, nye perspektiver og afrunding.

    De studerende vil tilegne sig metodisk viden som støtter dem i det terapeutiske arbejde. På dette semester særligt:

    • Hvordan viden om alliancens betydning for terapeutisk effekt og den psykodynamiske tilgang kan støtte etableringen af en tryg kontakt og et hjælpsomt samarbejde mellem terapeut og klient i fase 1.

    • Hvordan den mentaliseringsbaserede tilgang kan støtte undersøgelsesarbejdet i fase 2 med blik for klienters aktuelle arousalniveau og fokus på hvordan nysgerrighed og nuanceret problemforståelse kan næres i en samtale.

    • Hvordan en emotionsfokuseret tilgang kan støtte fordybelsesarbejdet i fase 3 med blik for udpakning af primære emotioner, og fokus på validering af både sekundære og primære emotioner.

    • Hvordan didaktisk viden og psykoedukative perspektiver kan støtte det terapeutiske arbejde i fase 4, herunder betydningen af lederskab, formidlingsevne, positioneringsteori og metaforer.

    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil tilegne sig kernefærdigheder i det terapeutiske arbejde via demonstrationer og træning, og vil i slutningen af dette semester påbegynde egne klientforløb. De vil have tilegnet sig færdigheder i følgende:

    • At sætte en tryg og tydelig ramme omkring de terapeutiske samtaler

    • At foretage etiske valg i forløb, herunder inddragelse af relevante personer i terapien eller viderehenvisning til specialister.

    • At etablere en relevant problemforståelse og et fælles fokus i samtalerne og forløbet.

    • At skabe en feedbackkultur og tryghed for klienten i at justere samarbejdet med dig. Konkret praksis for at sikre nødvendig feedback i slutningen af samtalerne, så forløbet kan justeres.

    • At kunne stimulere klientens nysgerrighed på sig selv og andre, således at rigide og uhjælpsomme problemforståelser eller positioner kan udfordres og opløses.

    • At etablere en selvomsorgsfuld tilgang hos klienten, som hjælper til mere relevant og samtidig nænsom udforskning af aktuelle udfordringer.

    • At aflæse og intervenere passende ift. klienter følelser og forsvar, at kunne validere både sekundære og primære følelser på en autentisk og kontaktfuld måde.

    • At kunne sænke tempoet, og guide klienten væk fra facts og historier og ind i mere oplevelsesbaseret processering af følelsesmæssige tilstande.

    • At tage lederskab i samtaler og være transparent omkring tanker, hypoteser og faglig tilgang.

    • At kunne træde frem og dele faglig viden og indtage en rådgivende position, der hvor det vurderes relevant og med et respektfuldt blik på klientens kontekst.


    KOMPETENCER
    Efter dette semester vil de studerende have tilegnet sig kernekompetencer i det terapeutiske arbejde, som gør dem i stand til at benytte den terapeutiske model med overblik, fleksibilitet og fagligt relevant opmærksomhed på klientens udfordringer og behov.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil tilegne sig grundlæggende viden om følgende emner:

    • Nervesystemet og polyvagal teori

    • Self-compassion og styrken ved sårbarhed

    • Uregulerede tilstande, kritik og hårdhed

    • Konflikter og hvad der opløser dem

    • Skam og gruppens betydning

    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil have arbejdet praksisnært og lært egne mønstre, impulser og reguleringsstrategier at kende. De vil have tilegnet sig næste niveau af færdigheder ud fra modellen for relationskompetent samtale:

    Selvstøtte
    Kendskab til eget nervesystem og færdigheder i selvregulering. Evne til at identificere og håndtere egne følelsesmæssige tilstande i grupper og under træning. Øgede færdigheder i at bryde egne forsvarsmønstre, som kommer i vejen for selvomsorg og selvstøtte, fx hårdhed, selvkritik, rationalisering og nedlukning.

    Mental position
    Færdigheder i at stille sig mentalt åben overfor svære følelser eller konflikter. Bevidsthed om negative billeder og dæmonisering, og færdigheder i at se bagom destruktiv adfærd og fange den andens gode intentioner.

    Relationskompetent samtale
    Færdigheder i at turde træde mere tydeligt og autentisk frem i samtaler med andre. Mod til at bringe sårbarhed i front, og tale om det som har mest betydning. Øget evne til selvafgrænsning og differentiering, at kunne stille sig uenig og holde fast i eget perspektiv trods udfordring.

    KOMPETENCER
    De studerende vil efter dette semester have tilegnet sig næste niveau af relationskompetencer, og særligt selvafgrænsning, selvregulering, tydelighed og mod til at træde frem, som er afgørende for at kunne tage et lederskab i den professionelle samtale på sigt.

    De studerende vil få en øget bevidsthed om sig selv i en gruppesammenhæng og have udviklet kompetencer i at træde sårbart frem foran andre, og indgå i co-regulerende samtaler og samspil med de andre studerende.


  • Formål
    De studerende vil tilegne sig en grundig forståelse af og træning i de fire centrale terapeutiske metoder IFS, mentaliseringsbaseret arbejde, EFT og psykodynamisk tilgang og tilegne sig evnen til at skræddersy forløb og udvælge relevant metodisk fokus.

    De studerende vil have tilegnet sig alle de nødvendige færdigheder til at stå stærkt i professionen som psykoterapeut, og de vil være klar til at starte op som selvstændige psykoterapeuter med relationsfokus, og praktisere med høj faglighed, ydmyghed og skærpet etisk sans.

    De studerende vil få en grundig indføring og træning i de ovenfor nævnte metoders konkrete greb samt de færdigheder som er grundlæggende i det terapeutiske arbejde, herunder alliance, kontrakt, de-eskalering følelsesmæssig regulering og feedback. ift. kompetencerne: professionel samtale og gruppeledelse.

    De studerende vil være klædt på til rollen som gruppeledere, og være i stand til at facilitere støttende grupper med relevante faglige greb og opmærksomheder. • De studerende vil have etableret en samtalepraksis på et basalt niveau, og have kompetencer i rammesætning, empatisk lytning, anerkendelse og feedback.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil tilegne sig vigtig viden om etik og blive i stand til at foretage grundige faglige vurderinger med blik for terapeutens særlige ansvar. Viden om feedback og betydningen af at kunne justere forløb for at sikre god effekt.

    De studerende vil opnå næste niveau af viden om de fire metodiske retninger:

    Psykodynamisk tilgang: Viden om alliancens betydning, og hvordan den sikres. Viden om feedback og betydningen af at kunne justere forløb for at sørge for god effekt.

    Mentalisering: Viden om positioner, dynamikker og fastlåsthed. Hvordan invitere til nye samspil.

    EFT: Viden om frygten for nærhed/afvisning og hvordan arbejde fordybet med emotioner og korrigerende erfaringer. Viden om assessment ift. vold, og hvordan gå forrest i samtaler om intimitet og seksualitet.

    IFS: Viden om Internal Family Systems model. Forståelsen af psykens lag og dele, og interventioner i praksis.

    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil opnå næste niveau af terapeutiske interventioner indenfor de fire metodiske retninger, og tage et fagligt lederskab i klientforløb. De terapeutiske færdigheder vil være grundigt trænet, så de er lagret erfaringsmæssigt og ikke blot kognitivt.

    Psykodynamisk tilgang: Greb til at arbejde i overføringen. Færdighed i at tage styring og adressere fastlåste rollemønstre – fx offerposition. Kapacitet til at tage imod feedback, håndtere kritik, udfordre og viderehenvise.

    Mentalisering: Færdigheder i at stoppe eskaleringer og mentalisere øjeblikket. Greb til at igangsætte nye samspil på relevante måder for klienten. Blik for at intervenere indenfor klientens tolerancevindue.

    EFT: Færdigheder i udpakning af primære emotioner, og dybere arbejde med underliggende frygt og længsler. Greb til assessment af vold og træning i samtale om intimitet og seksualitet.

    IFS: Færdigheder i at afdække og støtte klientens indre helende arbejde med sig selv og de dele som er rigide, polariserede, udbrændte, sårbare, bærer på frygt eller traumer. Greb til at arbejde som terapeut fra det sted som er ”selvet”.


    KOMPETENCER
    De studerende vil have kompetence i at skabe en tryg og udviklende terapeutisk kontekst med én eller flere i rummet.

    De vil have kompetence i at tage et trygt lederskab i det dybere arbejde med klientens mønstre og underliggende følelser, med blik for de mange faglige nuancer, som altid er med i relationelt arbejde.

  • Læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer

    VIDEN
    De studerende vil få en dybere faglig forankring i de generelle problemstillinger, som det terapeutiske arbejde indebærer, herunder sorg, krise, angst og traumer, højreaktivitet og selvdestruktivitet.

    De vil desuden blive godt rustet til de typer af problemområder, som særligt hører til i det relationelle felt. Herunder konflikter og komplekse familiedynamikker, seksualitet, vold og tilknytningsbrud.


    FÆRDIGHEDER
    De studerende vil have arbejdet dybere med egen kapacitet til at holde rummet i de svære samtaler, og have trænet i færdigheder og greb ud af det fastlåste, såvel som modet til at gå forrest ind i det svære.

    Evne til fagligt at vurdere:

    • Hvad er relevant traumebehandling og har jeg selv kompetencerne?

    • Hvilken intervention er bedst under højkonflikt, opdelt eller sammen?

    • Hvornår giver det mening af inddrage børn og hvordan?

    • Hvornår er der risiko for selvmord eller selvskade? Skal der etableres sikkerhedsplan eller inddrages netværk?

    • Færdigheder i selvregulering og transparens. Tryghed hos terapeuten som muliggør dybere arbejde.

    KOMPETENCER
    De studerende vil have tilegnet sig alle de nødvendige kompetencer til at stå stærkt i professionen som psykoterapeut, og de vil være klar til at starte op som selvstændige ved uddannelsens slutning.


    De vil have kompetence i at vurdere hvilken supervision og evt. videre faglig fordybelse de selv har brug for, for at etablere en faglig kompetent praksis og et bæredygtigt arbejdsliv.

Kropslig fordybelse

Som en del af vores uddannelse har vi indlagt yoga og kropslig fordybelse som et fast element på hvert uddannelsesmodul. Vi ved hvor betydningsfuld kroppen er, i forbindelse med at integrere både læring og selvudvikling. Imellem oplæg og træning har vi også løbende fokus på kropslig regulering, pauser og aktivering, da det er følsomt og vigtigt stof vi arbejder med, som naturligt sætter gang i kropslige reaktioner. De studerende vil i løbet af uddannelsen få øget kendskab til egne kropslige reaktioner, erfare og blive bekendt med eget nervesystems landkort, og tilegne sig et større sprog for følelser, fornemmelser og sansninger indeni. Denne øgede kapacitet til at forstå og regulere egne tilstande er en direkte forudsætning for at kunne hjælpe klienter til det samme.

  • På første og andet år undervises de studerende i en kropslig praksis, som har til hensigt at støtte til en øget kropsbevidsthed og kropsligt nærvær. Der lægges særligt vægt på, at de studerende får en øget kontakt til deres proprioceptive sans, som er evnen til at opfatte og forstå kroppens position, bevægelser og plads i forhold til omgivelser. Når vi har kontakt til denne sans er det med til at forankre vores opmærksomhed i nuet. Det skærper sensitivitet overfor evnen til at modtage og mærke kropslige signaler og sansninger, og tilgå fornemmelser forskellige steder i kroppen. Derved øges tryghed i krop/sind/nervesystem.


    Interoception er alt det liv, vi mærker inde i vores krop, som fx. temperatur, hjertebanken, vejrtrækning, spændinger, uro, ‘sommerfugle i maven’, ‘knude i brystet’, ‘halsen der snører sig sammen’. Alt sammen signaler som fortæller os noget om, hvordan vi har det, og hvad der er på spil for os - og i os. Vi forstår altid signalerne som opstået i en kontekst og betragter dem som meningsfulde responser, som er værd at lytte til. Konkret betyder det fx - løbende guidninger til at mærke, lytte, sanse og fornemme kroppens indre liv, og en øget evne til selvregistrering og selvregulering, som er afgørende for at praktisere psykoterapi med en afstemthed og selvafgrænsing i relationen mellem terapeut og klient.

  • Fokus på øget kendskab til nervesystemstilstande og reguleringsteknikker. På overbygningen vil de studerende få bygget ovenpå deres viden og erfaringer både ift. egne og andres tilstande og reaktioner. Via kontinuerlig praksis og udforskning også i træningskonteksten med klientarbejde vil de studerende få udvidet deres tolerancevindue og øget evnen til at regulere egne tilstande.

    Fokus på øget kendskab til reguleringsøvelser og praksisser til selvberoligelse. De studerende vil få udvidet deres indre katalog over konkrete øvelser, som kan være hjælpsomme til at møde, støtte og berolige et uroligt nervystem eller en følelsesmæssigt overvældet tilstand.